Historie

Pressalit er født i 1954. Men det startede to år tidligere. I Esbjerg. På et værksted i byen lukker og slukker de to snedkere efter endt arbejdsdag. Men katten vælger sine egne veje og vælter i skyndingen en bøtte med lim. Limen driver ned af den varme radiator og havner i noget savsmuld på gulvet. Resultatet er et materiale med store løfter. Løfter som kemiingeniør Nielsen, Nørresundby bekræftede efter at have undersøgt sagen nærmere. To år senere er Pressalit en realitet.

Når det lige blev Ry, var det fordi den ene af snedkerne var derfra. Dér kendte de ham, og den lokale  bank ville godt låne ham penge. De blev brugt til at investere i en lille, lav fabriksbygning, der lå i en nedlagt frugtplantage, og til anskaffelse af noget såre beskedent produktionsudstyr (bl.a. en bageri-røremaskine til at blande pulveret). Så det startede småt. Meget småt. Men virksomheden blev – uden falsk beskedenhed – døbt Dansk Pressalit Industri...
 
Til at sælge sæderne fik man fat i én, der kendte VVS-branchen ud og ind: Martin Jensen (far til Mogens Boyter) blev ansat som sælger i 1954 og blev ret hurtigt medejer.
 
Men det blev i 60’erne de ting skete, der skulle få afgørende betydning for Pressalits fremtid: Mogens Boyter, som netop havde afsluttet sin handelsuddannelse kom ind i virksomheden i 1962. Han starter et eksporteventyr – med Tyskland som første marked.  

Og i 1966 kunne Pressalit præsentere det første designersæde, Pressalit Comfort. Historien bag sædet var, at det kendte designerpar Sigvard Bernadotte og Acton Bjørn fik til opgave at designe en radiatorventil for Pressalit (et forretningsområde, der hurtigt blev opgivet). De to, som bl.a. var kendt for design af margretheskålen, spurgte, om de ikke skulle give deres bud på fremtidens toiletsæde. Resultatet blev Pressalit Comfort – et usædvanligt sæde på den tid. Som alt andet markant design var folk delt i to lejre. Enten var man henrykt og imponeret, eller også rystede man på hovedet over, at nogen havde fundet på at lave et toiletsæde, der ”så mærkeligt ud og tilmed var meget dyrt”. De fleste var imponerede, og Pressalits tradition for design var skabt – lidt ved et tilfælde…

Men det skulle blive model Scandinavia (1975) – Sigvard Bernadotte og Acton Bjørn igen - der for alvor gjorde Pressalit kendt. Sædet blev en kæmpesucces og betød et gennembrud for Pressalit, ikke mindst på eksportmarkederne. Eksportandelen kom op over de 50%, og i årene efter etablerede man de første udenlandske datterselskaber. Først i England (1977), derefter i Tyskland (1978). Pressalit var godt på vej til at blive et internationalt varemærke.  

På fabrikken (det  e r  faktisk i mellemtiden blevet til en fabrik….) er der for alvor ved at komme gang i sagerne. Produktionskapaciteten er oppe på 1600 emner pr. dag – i 8 modeller og 30 farver.
 
Dér midt i 70’erne er der en nyuddannet arkitekt, der henvender sig til Pressalit med sit afgangsprojekt (badeværelsesprodukter til bevægelseshæmmede). Virksomheden har i forvejen fået et par henvendelser fra lokale sygehuse om sådanne produkter. Der er flere faktorer, der gør, at man er positivt indstillet over for at forsøge sig med et produktprogram nr. 2. Igen lidt af en tilfældighed, eller et sammentræf af forskellige omstændigheder…
 
Der skulle gå mange år, inden Rehab-produkterne blev omdøbt til Care (det blev de samtidig med, at man med Multi Systemet fik nogle produkter, der levede op til virksomhedens design-traditioner). Og der skulle gå endnu flere år, før Rehab/Care blev til en forretning…

Pressalits produkter blev distribueret (det gør de stadigvæk) over VVS-branchen – til VVS-grossister og videre til VVS-installatører - professionelle håndværkere (på linie med murere, tømrere, malere osv.) der beskæftiger sig med installation af vand, varme, ventilation og sanitet i forbindelse med nybyggerier og renoveringer. Salg direkte til slutbruger var man egentlig slet ikke hverken indstillet på eller gearet til. Til gengæld var der hos samme slutbrugere et behov for og efterspørgsel efter diverse bygge-produkter, til ”når man gør det selv”. Og det var lige præcis hvad den kom til at hedde den branche, der lynhurtigt voksede frem i de år: GDS eller DIY (do it yourself). Byggemarkeder, hvor slutbrugerne kunne købe alt til diverse fag henhørende: Brædder og beslag. Maling og værktøj. El-artikler og VVS-artikler som armaturer, tilbehør – og toiletsæder. Og ”voksede frem” gjorde den i dén grad - forholdet mellem proff-VVS og DIY forskød sig løbende til fordel for DIY. Som reaktion på dén udvikling, blev SaniScan etableret (1982). Et datterselskab til Pressalit. Et datterselskab som også solgte toiletsæder, men over DIY.  

Hos Pressalit udvides produktprogrammet løbende. Pressalit er for alvor ved at blive en mærkevare, og selvbevidstheden fejler som sædvanlig ikke noget. ”Vi tør godt lægge navn til” hed det på brochure-forsiderne i 80’erne, hvor en af de markante modeller er Lepoix (af den franske designer af samme navn) – med Pressalit-navnet indlagt i sølv eller guld og med matchende beslagsoverflader.  

Underskuddet på betalingsbalancen vokser i starten af 80’erne. I 1985 udgør ubalancen ca. 29 mia. kr i udlandets favør. Det var ikke Pressalits skyld. For samme år voksede eksportandelen til 75%. Året efter runder vi 100 millioner i omsætning. Den stigende omsætning stiller krav til nytænkning omkring fabrik og produktionsapparat, og i 1985 søsættes ”Projekt 85”: Informatik og indførelse af ny teknologi – med sideløbende information og uddannelse af medarbejderne. Og i 1989 står den splinternye plastfabrik klar. Med computerstyrede pressere og robotter til det grove.  

Fabrikken, ja, den havde jo altid ligget i Ry. Derimod havde administration og salg haft til huse i Århus. I Augustenborggade. I lejede lokaler, der begyndte at stramme mere og mere over hoften. Så i slutningen af 80’erne kundgjorde man overfor de Århus-baserede medarbejdere, at administrationen indenfor et par år skulle flytte til Ry, og opførelsen af et nyt domicil i Ry øst, et par kilometer udenfor Ry City (og fabrikken) påbegyndtes. Bygningen – i daglig tale ”Maglehøj” efter den gravhøj der ligger på arealet – stod klar sommeren 1991, og de ca. 50 medarbejdere kunne flytte fra ”kontorslummet” i Århus til nærmest himmelske forhold i Ry (med udsigt til Himmelbjerget).  

Det er også i begyndelsen af 90’erne en hidtil ukendt forkortelse begynder at dukke op på den erhvervspolitiske dagsorden. ISO. En international standardiseringsmyndighed, der påtager sig at gå virksomhederne efter i sømmene med mulighed for at de – virksomhederne - afsluttende kan blive ”kvalitetscertificeret” efter en af ISO-normerne. ”So ein Ding müssen wir auch haben” sagde man hos Pressalit (der var vant til at snakke tysk, eftersom Tyskland var det største eksportmarked). Så processen gik i gang, der blev ryddet op i procedurer og papirgange, medarbejderne kom på ”kvalitetskursus” (hvor de lærte at sortere perler uden at tabe for mange på gulvet!) og i 1993 fik man bevis på, at man havde styr på kvaliteten: Et ISO 9001 kvalitetscertifikat.  

Men det var åbenbart ikke bare produkterne, der havde en vis kvalitet…..Midt i 90’erne bliver Mogens Boyter kontaktet af socialministeren. Hun har hørt, at Pressalit er en virksomhed, der opfører sig ordentligt, også over for sine medarbejdere. Det kunne Mogens Boyter jo kun bekræfte – ikke at han syntes, det var noget særligt, mest en naturlig ting – han havde aldrig hørt udtrykket socialt medansvar. Det var der nu heller ikke andre, der havde på dét tidspunkt. Men det skulle som bekendt blive anderledes…. Der blev dannet et netværk til at udvikle dette nye samarbejde mellem virksomhederne og det offentlige omkring socialt medansvar. Et udviklingsforløb, som Pressalit kom til at spille (og stadig spiller) en aktiv rolle i.

Almindelig hensynsfuldhed (fabrikken ligger i selve Ry by, omgivet af parcelhuskvarterer) – og dyb taknemmelighed over at have sit daglige virke et så naturskønt sted som Ry – har gjort, at Pressalit altid har været en miljøbevidst virksomhed. Så da det på et tidspunkt blev muligt også at blive miljøcertificeret efter ISO-normerne, forfulgte vi dét mål og opnåede miljøcertifikatet (efter ISO 14001 normen) i foråret 1997. Dermed forpligtede vi os til hvert år at opstille konkrete, tidsbestemte mål for miljøforbedringer og at aflægge grønt regnskab en gang om året.  

I 1998 afgår Mogens Boyter ved døden. Ganske pludseligt og helt uventet. Chokket og sorgen overalt på virksomheden forplanter sig til brede kredse i samfundet – for Mogens Boyter var kendt og værdsat i brede kredse. På Pressalit tager 3. generation over: Kim, Dan og Erik Boyter - med Kim Boyter som administrerende direktør.  

Den gradvise divisionering, som blev påbegyndt i 1999, blev endeligt gennemført i 2001, og den nye firmastruktur var en realitet: Pressalit Group som koncernselskab for tre selvstændige virksomheder, Pressalit, Pressalit Care og Saniscan. Virksomhederne har hver deres mission, vision, strategi, bearbejder hvert sit kundesegment, har hver sin daglige ledelse, men deler og udvikler en levende virksomhedskultur, som bæres af det fælles værdigrundlag, som nyformuleres samme år (2001).
 
Pressalit har altid været en værdibaseret virksomhed, men værdierne har ligget som noget underforstået,  à la ”man skal gøre sig umage”, ”man skal opføre sig ordentligt”. Men der har aldrig været skrevet noget ned. Det bliver der nu. Værdierne nyformuleres under overskrifterne: Vi lytter. Vi giver. Vi leger. Vi handler.

Pressalits mangeårige tradition for at udvise social ansvarlighed fremhæves i 2003 på to særlige områder: Integrationsprojektet "Ry - en kommune med brug for alle", som Pressalit er én af initiativtagerne til, hædres med integrationsprisen. Derudover opnår Pressalit Group det såkaldte S-mærke på baggrund af en måling af virksomhedens sociale ansvar, der rakte til en score på 83 points ud af 100 i Socialministeriets "Sociale Index". Tildelingen af S-mærket giver os ret til at anvende logoet for social ansvarlighed i en treårig periode. Tre år senere - i 2006 - får vi recertificeret S-mærket.  

I sensommeren 2004 fylder Pressalit 50 år. Der er sket meget siden katten væltede limpotten i 1954. Pressalit er i dag et verdensbrand på sit område. Det får vi bekræftet, da vi både i 2006 og 2007 bliver kåret som årets B2B Superbrand. En hæder som tilfalder Pressalit Group på baggrund af en rundspørge blandt 2100 'almindelige' danskere og 517 erhvervsledere. Det er med stolthed, at vi kan indskrive os som medlem af en fornem klub af Superbrand-virksomheder, der har formået at opbygge og fastholde et unikt og stærkt brand.

Pressalit og Saniscan indgår fra 2008 et tættere samarbejde. Dette gør, at der i højere grad bliver tale om ét samlet forretningsområde, som varetager distribution via de tre afsætningskanaler: faghandel, OEM og DIY. Sådan omfatter Pressalit Group i dag to divisioner: Pressalit og Pressalit Care.

I sommeren 2008 udtræder Erik Boyter af Pressalit Groups direktion, men beholder sin ejerandel i virksomheden. Kim Boyter (adm.) og Dan Boyter fortsætter som koncerndirektion.
  
Der er mange årsager til, at Pressalit Group stadig lever og har det godt. En af dem er, at virksomheden altid har været præget af ildsjæle, godt samarbejde og troen på gode ideer. Men den vigtigste er måske, at man gennem generationer har holdt fast i "at passe godt på dem, der passer godt på Pressalit." Det tror vi stadig på.